Sara Frost er den sidste lady i rækken af kvinder jeg har lavet sundheds interview med, for denne gang. Jeg har valgt hende fordi hun udstråler sexy sundheds bombe og virker som en kvinde der er stolt af sin krop - som alle piger og kvinder burde være!
___
Navn: Sara Frost
Job: Vært på P3
Børn: Nej
Hvordan er dine motions - rutiner/vaner:
Jeg mødes med nogle veninder og vores træner udendørs et par gange om ugen. Vi laver en masse styrketræning, spurter rundt og bliver råbt lidt af - det er så godt! Indimellem tager jeg en yoga time til afveksling. Og så er der de uger hvor jeg ligger ned uden at gøre noget som helst. Lige nu er jeg ved at finde det rigtige sted til at begynde at danse igen.
Hvordan er dine kost - rutiner/vaner:
Det er helt ærligt ikke noget jeg tænker over. Jeg spiser det jeg har lyst til og det er for det meste ting som er gode for mig. Og når det ikke er så spiser jeg det alligevel. Det eneste jeg fokuserer særligt på er mit valg om ikke at spise kød (undtagen fisk). Det har været den bedste beslutning!
Hvad motiverer dig til at dyrke motion:
Jeg er ikke en af dem der får mere energi med det samme af at dyrke motion - jeg bliver helt vildt træt og har den bedste følelse i kroppen når jeg går direkte på hovedet i seng bagefter. Den gør det hele værd! Og så er jeg rigtig glad for min krop - det vil jeg gerne blive ved med at være!
Din favorit sundheds opskrift:
Ris, avocado, rå (fed) tun, rødløg - hak alt i mellemstore stykker, ned i en skål, brøndkarse, ristede sesamfrø og evt. gomadressing på - så går du bare i gang!
Bedste work out track:
Pyt med tempoet - det skal bare være musik der gør mig glad. Beyoncé har mig når jeg træner og sådan er det. Men det track jeg har haft på min træningsliste i længst tid er J. Dilla - 'Baby'.
No comments.